HAMMERS KRØNIKE HVORLEDES DEN HAVER VÆRET FUNDERER MED KIERKER OG C LOSTER SAMT ANDEN ADSKILLIG LEYLIGHED DER DEN VAR UDI SIN BESTE FLOR SOM VAR UNGEFEHR DER AAR EFTER CHRISTI FØDSEL 1300.
Anno Domini MDLIII den 22. Julii vare tilstedes samme Tid paa Hammers Gaard hos Christien Munck af Hammers capitel herr Trugels cantor, en mand ved hundrede Aar, Mester Torbjørn af Toten, Mester Amund Ellingssøn af Hadeland, herr Baard Rolfssøn af Stange med flere geistlige Mænd; dernæst Bent Haard, Lagmand, Christopher Mogenssøn til Wie, Hans Kruckhov til Tjerne med mange andre gode ædel og uædel. Item gamle Odelsbønder og andre forstandige Mænd. Da blev samme Tid alle Bispend Bøger og Breve overseet, hvilke de havde deres egne Hænder underskrevet og fantes udi Hammers Gaardstaarn. Om Hammers Kjøbsted og hendes Leylighed, som var gjort udi en Bog og beseiglet og siden efter kongelig Befaling blev nedersendt til Hans Naade, hvilken Bog Christen Munck lod udi sin egen Bog indskrive som efterfølger.
Om Hammer og Hammers Kjøbsteds Bygning.
hvorledes den var funderet og bygt udi gamle Dage, den
Tid den var udi sin Velmagt med Kierker og klostre,
cannickernes Residens saavel som commune og skole.
OM SCT: OLUFS KLOSTER
Det samme Kloster med sin Bygning og Leylighed saavel som med Frugt Hauger, Eble og Kirsebær Hauger, Homle Hauger og al anden Herlighed, var stateligen og beleiligen nok funderet, og bygt, som Vandet Mjøsen nu siden haver borttaget, baade Hauger og Huuse Tømterne med deres Storhed som langt ud til Vander var saare vel forvaret med Peler og Boelverk, at Vandet kunde ingen Skade gjøre (paa) noget av Byen. Men Klostret i sig selv var herlig nok bygget. Baade inden og udenefter den papistiske Vis, som den Gudstjenester tilhørte paa den Tid. Udi Klostret var mange skjønne Herre Kammer og Stuer baade store og smaa som vare nyttige paa den Tid. Der var herlige Klokker udi Kierken, baade Time Klokker og andre Klokker, baade store og smaa, der var herlige Bøger og Messekleder, med anden Herlighed som for vidt er at skrive om. Der var fra den vestre Gaard og yderste, som var kaldt Cannichgaarden, Herr Halvor Ulfssøns Gaard og indtil communet ganske nær, Hus for Hus, og hver Gaard med sin Frugthauge og Urtehauge indtil communet og Klostret mødte imod og hver Gaard som cannicherne havede, de vare udstyrede med skjønne murede og hvalde Kjeldere under som endnu ere mange til syne.
Item udaf communet og til Kierkegaardens Port kunde man gaa under lukket Tag i Skolen. Item straks derhos var Skolen med Skolegaarden uden for Kierkegaarden, og Skolen stod Halvparten inde paa Kierkegaardsmuren og Skolegaarden uden for med skjønne Kammer og Stuer og med murede Kjeldere hos og var (det) saa ordentligen bygget og skikket at Bispen kunde staa udi sin Sal og høre paa naar Presterne eller Degnerne siunge, enten i Skolen, Kierken eller Klostret. Item udaf communet og ind i Klostret kunde man gaa under lukket Tag, og gjennom communet var en Gang til Bispens Brygge med Port og Laas fore.
OM HAMMERS DOMKIERKE
Hammers Domkierke var meget herligen beprydet med al sin Behøring både inden og uden. Item paa de to Taarn var seksten forgylte Fløyer med forgylte Knapper paa. Item paa det store Taarn og Spir var ti forgylte Fløyer med forgylte Knapper paa og en Hane forgylt med tre forgylte Kors paa. Item Kierken inden udi var herligen beprydet med konstlige Formalinger og med herlige formalede lukkede Stole med lukkede Døre for. Der var et skjønt Orgelverk med megen anden Herlighed saavel som Messekleder og Bøger som udi den Tid var brugelige. Udi Hammers Kierke Taarn vare herlige Klokker og et herligt Seyerverk med Time Klokke, som hængte paa Gavlen paa den Side til communet. Udi ligemaade var der en Spir over Taarnet med forgylte Fløye og Knap, som hver gang Veiret blæste noget hardt kunde man høre Lyden af alle Fløye. Item der var en Gang af Kierken og ind paa Hammers Gaard udaf Bispens capel som Bispens Altarsten endnu er til syne i Muren udi Kierken.
OM HAMMERS KIERGEGAARD
Kierkegaarden var herlig opmuret og tekket rundt omkring med røde Stener. Der var murede Porter fore med tekket Skruv over og med to Fløye paa hvert Skruv og var saa vel forvaret at ingen Creatur kunde komme paa Kierkegaarden naar Portene vare tillukkede.
OM HAMMERS GAARDS BYGNING
Hammers Gaards Taarn var muret lige høyt med det første Taarn paa Domkierken, saa at de kunde staa og tale med hverandre udi Taarnene, naar som de talede noget høyt. Udi samme Hammer Gaards Taarn havde været udi gammeldage Bryggerhus, Bagerhus, Stegerhus og hvald Kjelder med Brynd derudi og med mange skjønne Kammer og Vaaninger.
Item inde paa Gaarden være tvende store Herre Sale, den ene over den anden, og med tvende Herre Kammers. Hos den nederste og yderste Sal var en Gang med Forstue saa man kunde gaa i den lille Fruer Stue som Vinkjelderen var under og midt imellem Salen var Fadebur med skjønne Sovekammers hos og der var neden under Salen tvende store Kjeldere som man havde fetalie udi med al anden Del hvad som helst man vilde.
Item der var bygget mange smukke Trehuse med Fruerstue, Borgerstue og Skriver Kammer, Gjeste Kammer og mange andre skjønne nøttelige Kammer. Der var muret Borgstue og saa mange Vaaninger til Tusende mand om Behov gjordes.
