Her er det andre avsnittet av i alt seks som gjengir Hamarkrøniken fra A til Å. Bildet viser georadarkartet over Hamarkaupangen, vi ser tydelige gateløp og omriss av hus!
OM HAMMERS KJØBSTED
Først om Kloster Strede. Det samme Closterstrede gik ret fra Kloster Kierkegaardsmur og var ganske høyt paa begge Sider Gaard hos Gaard med alle de nyttelige Huse som udi en Kjøbsted kunde tjene med deres Stuer og Kornboder under. Item hver Gaard paa begge Sider i det Strede havde hver sin Kaal Hauge, Urte Hauge, Eble Hauge, Kiersebær Hauge og Homle Hauge. Sammeledes vidste hver sin Anpart og Del, hvad som til hans Gaard og Tomter var beliggendes. Men de som boede paa dette fornevnte Strede havde hver sin Brygge, Søbod med Baader, og dette var en lystig Gade.
Item udi det Strede vare mere end to hundrede Gaarder, som strekkede sig langt omkring Hagebek imod Holset. Og var Hagebek paa den Tid en god nyttig Bek for mange Gader, baade Langestræder og Tvergader, som de havde gjort med Render og Graver saa dennem fattedes ikke Vand nogen tid hverken Vinter eller Sommer.
Item alle Hammer Bys Fiskere de boede ved Sjøen som strekkede sig fra Hagebek og ud til Aspeholmen, Gaard hos Gaard, der havde de deres Handel og Besked.
Item Fisketorvet som den brede Fiske Sten endnu ligger, did skulde alle Byens Fiskere føre de levendes Fiske at selge, men de som var døde skulde de selv beholde.
Item udaf fornevnte Closterstrede gik vel femten Tvergader op udi Grønnegade, saa de havde alle sammen hver sin Beskeen og Del baade med Tomter og Gaardsrum, ligesaa med deres Frugthauger og anden Vilkaar, og var alting ordentlig og vel skikket, saa den ene havde saavel som den anden udi alle Maader.
OM DEN GRØNNEGADE
Denne samme fornevnte Grønnegade begyndtes paa det Torv ved Bispegaardens Abildhauge, som laa midt for Hammers Gaards Port; dernest uden fore var Bispens Humlegaard. Dette fornevte Stræde strækkede sig langt omkring Korskierken og til Østerløchen, siden fra Østerløchen og langt omkring Grønnebekken.
Item de Folk som boede paa denne fornevente lange Gade, de havde ogsaa al sin Beskeen og Herlighed ligesom de andre, Gik der ogsaa af samme Grønne Gade mange Tvergader og var saa ordentlig bygt at man kunde gaa til og fra hinanden gjennom Staden.
OM KORSKIERKEN
Denne samme Korskierken var opmuret af rød Teglsten og var herligen bepyntet med Ornamenter, baade inden og uden, som en Kierke tilhørende, efter den Skik som udi den Tid var brugelig i Pavedømmet, saavel som med Seyerverk og Timeklokker. Udi ligemaade laa der en skjønne Gaard hos Korskierken som Herr Trugels cantor tilhørede.
OM BISKOPS STREDE
Det samme fornevnte Biskops Strede begyndtes ved Staldgaarden som den endnu er og lige neder derfra som Almueveien nu løber og til Furuberget. Der boede allehaande Slags Embedsmænd som nogen kunde tenke eller nevne, som Tegelbrendere, Stenhuggere, Kierkebyggere og alle andre som man efter denne Lands Leylighed havde Behov. Item de Folk som boede paa fornevnte Strede, havde ogsaa alle deres Beskeen, Del og Handel, ligesom de andre Byens Indvaanere saa meget som de for deres Embeds Skyld kunde have Raad til at bruge sig til Gode. Dette var ogsaa et langt Strede og var bygt Gaard hos Gaard paa begge sider fra Staldgaarden og imod Furuberget som forskrevet staar. Og var der ikke meget af Hammers Hauge paa nogen side som duede at bruge, at de jo var paa den Tid brugt til Hammers Bys Nytte. Udi lige Maade gik der mange Tvergader af den førnevnte lange Gade som og havde deres Herlighed med de andre Byens Indvaanere. Og den Bek som løber af Kolkind og udi Mjøs var ogsaa gjort med Render, som mange af Byens folk havde godt af.
Item udi fornevnte Hammer By og Stad boede paa den Tid saa kostelige Embedsmænd hvilke udi de Dage ikke fandtes bedre eller yppermere her udi Norges Kongerige paa deres Embeds Veigner end som de vare, og fendtes beskrevne efter Bisperne i Hammer udi deres Bøger, til en Ihukommelse, deres Berømmelse om samme Embedsfolk.
Item alle Bispernes Fiskere havde deres Vaaning ved et Berg kaldes Gjederyggen som Bispenes Slagterbod var. Udi lige Maade fandtes der og beskreven udi Bispernes bøger udi Kong Haagens Tid at Hammers By stod udi sin bedste Flor og Velmagt anno domini MCCC: og fandtes der den Tid udi Hammer atten Hundrede veragtige Mænd, som boede den Tid udi Hammers By.
Item naar som Kongen eller hans Ombodsmænd vilde holde Mønstring en Gang hvert Aar udi Hammars By, da blev Hammers Borgere skift udi tvende Parter, hver Part sin med Norges Konges Hoff Farve som var blaat og gult. Fremdeles forfaredes ogsaa af Bispernes Bøger at siden den store Mandedød var, er Hammers Kjøbsted med sin Herlighet bleven formindsket, og siden Tid efter Tid er Oslo bleven formeret og kommen til Velmagt. Saa tapte Hammers Borgere.
Item fantes der udi Bisp Sigvards Bøger og Breve at udi hans Tid var 121 berystede og veragtige Mænd udi Hammer, men der fandtes tre Tusen voxne Folk af alle haande Slags baade Piger og Drenge, som ginge til sacramentet ved Paasken, foruden Quinder og Børn og andre vandføre Folk som ikke kunde komme til Kierken for deres Skrøbeligheds Skyld.
OM S. JØRGENS KIERKE
Denne samme S. Jørgens Kierke var en Trekirke. Og stod henne imod Hagebæk og var funderet inden og uden med alle sine Ornamenter, som en Kierke burde at have efter som den Tid var brugelig. Item naar nogen høie Fester skulde være, enten Paaskedag, Pintsedag, Juledag eller andre høitidelige Dage som idi den blinde papisteri var paalagt, da var saa Skik at der skulde først ringes udi Domkierken, dernæst udi Klostret, siden udi Korskierken og aller sist udi S. Jørgens Kierke. Og naar de saa havde ringet, skulde de kime hver som mest kunde, dog skulde de rette sig efter den Skik som holdes udi Domkierken og ikke lengre. Og naar der var stille Veir, da kunde man høre det langt ud at det ringede baade paa Landet og Vandet.
Item maar man hørte Presterne og Degnerne siunge udi Kierken, da maatte den som ikke havde at Stenhjerte græde af Glede for Guds usigelge Naade og Miskund imod Mennesken saavel som for Guds hellige ord og deilige Salmer som de hørte siunge.
