OM REGENTERE UDI HAMMER
Udi Hammers Kjøbsted var ingen Borgermester som regjerede Byens Almue uden Lagmanden med Byfogden og Raadmændene. Paa den Tid havde Byfogden tre Rendere som nu kaldtes Stadstjenere eller Bysveder, og naarsomhelst Øvrigheden havde noget at udrette eller tilkjendegive Menigheden, da ginge alle tre Bysvendene hver med sitt Kobberhorn og Verge at blæse og bede dennem komme til Raadstuen og høre Øvrigheds Mening, og vidste hver Stadstjener hvor mange Stræder han burde at gaa.
Om RAADSTUEN
Hammers Raadstue var på Torvet uden for Kloster Kierkegaard. Udi samme Raadstue hengede firsindtyve Kobber Spande sterkeligen gjort for Ilds Skyld at udslukke, og der holdtes Vagt baade Vinter og Sommer.
OM HAMMERS VAABEN
Hammers Vaaben var en Urhane med udslagne Vinger udi Toppen paa et Fure Træ, som voxer grønt, og samme deres Vaaben var udgravet over Raadstuedøren. Dernæst stod udenfor Raadstuedøren en stor Sten, som var udhuggen med Stadsvaaben og gamle Bogstaver. Omkring udi lige Maade var det saare lystigt om Sommeren, naar nogen roede omkring Hammers By, thi alle Urter gave saadan herlig Lugt fra sig. Om de Pilegrime som droge til Rom og til den hellige Grav saavel som gjennem mange Steder og Lande, de gjorde deres største Flid, at hvo som kunde føre med sig til deres Fedreneland igjen nogle af de vellugtendes Urter, der var kjærest kommen. Og de elskede meget paa den Tid udi Hammer et slags Træ. Som kaldtes Engeltorn som ogsaa gav en herlig Lugt fra sig.
OM PODEMESTRE UDI HAMMER
Paa den Tid var Podemestre udi Hammer By. Og Bispen havde sin Podemester saavel som Borgerne havde og sine, som intet andet fortjente deres med.
OM MOSTPERSERE
Udi lige Maade havde Bispen sin Mostperser og Borgerne sine, saavel som Bryggere som aarligen berede for dennem deres Most og Kiersebærdrank og Bryggerne brygget Aaret igjennem for dennem. Og var der nok at selge baade Vinter og Sommer for dennem som havde Lyst til at kjøbe.
OM KJØBMÆNDENE
Udi Hammer By var besynderlige de Kjøbmænd som førte med Jagter og Baader, først med Heste fra Oslo til Stalsberg, siden fra Stalsberg til Eidsvold, fra Eidsvold til Hammar By. Bisperne havde og besynderligen sine saavel som Borgerne, som skulde opføre hvis Vare de havde behov, enten Salt, Vin, Mjød, Olie eller Vox, Fløyel eller anden Silkevare som brugelig var. Man kunde udi Bisp Sigvards Tid kjøbe den bedste Alen Flyel som nogen vilde begjære for VIII Skilling og al anden Silketøi kunde man kjøbe alene for 3 Skilling. Men hvor god Mynten haver været maa Gud vide. Hammers Kjøbsted var begavet af Gud allermegtigste med meget godt udi de Dage. Der var skjønne Frugthauger som før er rørt. Og var der en meget ringe Borger, som ikke havde aarligen at sine Fruthauger en halv Læst Most og en halv Læst Kirsebærdrank til sin egen Husbehov at fortære foruden hvis de solgte uden Husene og sendte paa Landsbygden til sine Gode Venner. Og der vankede altid det som godt var og var nok udi alle Husene i Hammers By og paa Bygden.
Item hvilken som vilde holde sitt Barn til Skolen udi Hammer By da kunde man faa er Aars Kost for 8 Skilling, men de tykte alligevel at give for meget, thi der vankede ikke mange rede Penger paa den Tid, men de gave Vare for Vare.
Item der var paa alle Gader hos hver Mands Port eller Dør, malet paa sorte Fjæle med store hvide Bogstaver, et tegn for hvadsomhelst han var for en Embedsmand og hvad han havde at sælge.
OM HAMMER BYS RETT
Der var en streng Byrett udi de Tider, vis beskreven, paa det alting skulde gaa skikkeligen til, saa at hvilken der skede Urett han fik Rett, hvilken som gjorde Urett den fik sin tilbørlige Straf, enten han var rig eller fattig.
OM BYENS FENGSEL
Der var hos Raadstuen en Daarekiste gjort og enda et andet Fengsel, som de kaldte Mørkestuen, og hvilken som gjorde sig unøttig enten i Ord eller Gjerninger strax kom Stadstjener og fulgte hannem hen udi dette Fengsel som han havde fortjent.
Iteem Hammers Stads Vaaben stor udgraven paa Stadens Horn, Sverd, Klubbe, Hellebard og Spyd, som hengte paa Raadstuen. Udi ligemaade var Stadens Vaaben udgravet paa de firsindstyve Kobberspande som forskrevet straar.
OM STADENS BREVDRAGERE
Alle Stadens Brevdragere havde Hammers Vaaben paa deres Klæder som var gjort af Messing paa det de kunde kjendes fra andre.
