OM HAMMERSBY HVOR STOR DEN HAVDE VÆRET MED SINE EIENDELER MED FISKEVAND OG ANDEN HERLIGHED
Fra Hammers Biskopgaards Staldgaard indtil Furuberget med alle de Pladser og Eiendeler, store eller smaa, som strekkede sig ned til Flagstad Bro og siden alt Landet som ligger paa den vestre Side Flagstad Elv baade Gaarder og Eiendeler, vaatt og tørt, intet undertagendes og siden alt indtil Aspeholmen og Byens Fiskegaarde og den anden Ende af Hammers By
mødte imod, da skulde de alle sammen paa den tid svare til Hammers By Ret udi alle Maade, baade til geistlig og verdslig Øvrighed.
Item kunde man og forfare af Bispens Bøger og Breve, som de lod efter sig udi Hammer, at der som nu er Moradser og Gormyrer, der var paa den Tid herlige Fiskevand, saa at Hammers Borgere og Indvaanere finge der megen Fisk som var skjøn, som noksommelig med Sandhed kan bevises dersom Rigens Fiender paa den Tid ikke havde opbrendt og forstyrret Hammers Gaard. Sammeledes kunde man og forfare af Bisp Hermans og Bisp Mogens Bøger, at udi disse to sidste Bispers Tid som var bosiddende udi Hammer, da var der to Hundrede Gaarde og to Hundrede Borgere igjen, dog Embedsmænd mesteparten foruden Quinder og Børn, som var mer end fire Gange saa mange. Iligemaade kunde man og forfare at Bisperne den ene efter den anden skulde holde Konnigdommen her udi Norges Rige et Hundrede berustede Karle (om nogen Feide paakom) udaf Hammers Bispedømme.
Her efter følger hvor mange Biskoper som udi Hammer haver været besiddendes og hvem som først lod bygge Hammers Kierke med clostret, communet, Skolen og Bispegaarden.
Adrian Anglus den gode Kardinal, han var den første som funderte og lod bygge Hammers Domkierke, han var kommen fra Rom. Han lod ogsaa bygge S. Olavs Kloster i Hammer. Som han nu havde bestillet dette hos Kongerne og vaares Raad efter Pavens Befaling og Kongen som da regjerede i Norges Rige med sine Raad saavel som Adelen og menige Almue i Oplandene havde lovet med Haand og Mund, paa Guds og Pavens Vegne at skulde blive ferdiggjort til Guds Ære, drog fornevnte Adrian Anglus til Rom igjen til Paven og blev saa Pave, thi at den som for hannem regjerede var død. Og som Pave Adrian var kommen til sin pavelige Regjering i Rom, da sendte han strax sine Kardinaler ud mange Gange, al den Stund han levede, til Norges Rige og til mange andre Lande og lod besøge Kongerne formedelst sine Kardinaler. Dernæst lod forfare om Kierkernes, Klosterenes og Religionens Handel paa den aller flittigste. Og udi Sandferdighed sendte han Stenhuggere og allehaande Embedsmænd fra Rom gjennom Tyskland og til Hammer paa det at Guds Tjeneste ikke skulde forglemmes eller forsømmes.
